Hos troppen arbejder vi med patruljeliv og klassisk spejderarbejde.
Patruljeledere og -assistenter er sammen med resten af patruljen selv ansvarlig for hvert fjerde møde - naturligvis under vejledning af deres tropsledere. Tropslederne står også for resten af møderne, hvor personlig og faglig udvikling med friluftslivet som ramme står i fokus.
Udover de hyggelige og udfordrende ugentlige møder, har spejderne også mulighed for at deltage på fede kurser og adventure løb, som udvikler de unge menneskers personlige og spejdermæssige færdigheder endnu mere. Det er sjove, udfordrende og (lidt) grænseoverskridende oplevelser, som giver spejderne muligheder for at knytte venskaber på tværs af landet.
Du er altid velkommen til at komme forbi og se om det er noget for dig.
Vi holder spejderfri samtidig med skolerne og hele december måned.
Spejderhilsener
Igi, Nemo og Chip
OBS! I forhold til mærker, så hænger det sådan sammen, at de tages fælles i grenene på ture e.l., hvis man ønsker at tage et "periodemærke" som fx Shorty, Snorki e.l., så snakker man med sine ledere, der herefter skal godkende det. Man starter altså ikke på noget selv uden at have talt med sin leder først.